Relationsterapi
🤍
Mange kæmper i forholdet til sin partner, sine børn, forældre eller andre relationer.
Forholdet til de mennesker vi holder allermest af, er ekstremt vigtigt. Men det er også i de relationer det kan være allersværest at sætte grænser. For vi vil så gerne passe på hinanden.
Det er dog ofte misforstået kærlighed, når vi afholder os fra at sige til eller fra. Det kan resultere i misforståelser og unødige konflikter, hvor vi ender med at såre hinanden i stedet. Nogle gange ender det endda med at man bryder kontakten helt, fordi det er for svært at tale med hinanden.
Ved hjælp af samtaler og evt. hypnoterapi, er det dog noget der godt kan laves om på. Her bliver det muligt at rykke ved nogle af de mønstre der opstår i den slags relationer. Ved at dykke ned i de mønstre og arbejde med dem, vinkle dem, dele dem og forstå dem, kan de brydes. Det skaber perspektiv, hvilket altid er vigtigt når det handler om forhold mellem mennesker.
I relationsterapi er det både en mulighed at have forløb alene, men det er også muligt at lave forløb sammen, som par eller familie (uden ekstra tillæg). Ved større konstellationer, vil det være muligt at have endnu en terapeut med under sessionen (ekstra tillæg på kr. 300,-). Det er desuden en mulighed at invitere betydningsfulde personer med til enkelte sessions (uden ekstra tillæg), hvis man ønsker hjælp til svære samtaler.
Befinder du dig i en relation der har brug for at blive sat i perspektiv og hjulpet tilbage på sporet?
Så book en tid eller kontakt mig for mere information HER.
Jeg anbefaler altid minimum 3 sessions, da det ofte er mellem konsultationerne at det “rigtige arbejde” sker.