Sygeplejerskecoaching

Er du sygeplejerske og går du rundt med en følelse af ikke at slå til? Når du ikke det du skal, eller går tingene bare lidt for stærkt? Giver du ofte dig selv skylden for at du ikke når det hele, eller at du har overarbejde? Eller synes du måske at der er flere og flere irriterende patienter/borgere? Hører du ofte dig selv brokke dig over dit arbejde og tager du dit arbejde med hjem?

Der er mange vinkler på dette emne, men ovenstående spørgsmål er netop rettet mod dig der er så presset på jobbet at du faktisk næsten ikke kan være i det mere, og ikke aner hvordan du skal få vendt den spiral du er inde i. For faktum er, at der ofte hverken er grønnere græs på den anden side og at der ikke er flere ressourcer eller mere tid at komme efter. Medmindre du skifter branche. Hvis du ikke ønsker at skifte branche, men bare gerne vil være en gladere, mere afklaret og mere tilfreds sygeplejerske, så er der stadig hjælp at hente.

Jeg kan hjælpe dig med at vende skuden, og få det bedste ud af det du allerede har, ved hjælp af RBL-terapi. Helt konkret betyder det at vi vil komme til at arbejde med din personlige faglighed, egne personlige- og faglige grænser, forventninger, balance mellem arbejdsliv og privatliv, selvværd og selvtillid. Ved hjælp af RBL-metoden vil du blive i stand til aktivt og målrettet at arbejde med dette når du er på job. Det vil fremme dine kompetencer inden for kommunikation og det vil styrke dine muligheder for at sætte grænser, uden at virke afvisende og/eller stødende. Det vil altså være i ånd med den næstekærlighed der ligger til faget, men er samtidig også en meget selvkærlig metode.

Sygeplejerskecoaching henvender sig både til dig der har masser af erfaring og har været sygeplejerske i mange år, og til dig der er nyuddannet, eller måske endda stadig er sygeplejestuderende.

Kontakt mig for yderligere information, eller for at booke en tid HER.