Terapi for Børn og Unge
🤍
Er du forælder til et barn, som går med en masse tanker eller følelser, der er svære at få sat ord på?
Har dit barn svært ved at overskue hverdagen eller at klare skole/uddannelse? Eller er dit barn ked af sig selv og kæmper med negative tanker og følelser?
Er der udfordringer i jeres relation, eller relationen til bonusforældre, søskende eller måske venner eller veninder?
Kunne du tænke dig at dit barn lærte at finde ro og hvile i sig selv? Og lærte sig selv bedre at kende?
Der er desværre rigtig mange børn og unge der har det svært, føler sig ensomme og magtesløse. Samt forældre der føler det samme omkring deres børn.
Men – samtaler og læren om forskellige RBL-teknikker, samt hypnoterapi, kan gøre en kæmpe forskel.
Målet med forløbet er at skabe et grundlæggende bedre, og stabilt selvværd for barnet/den unge, med øget tillid og tro på sig selv. Det udvikles bl.a. ved at benytte solide kommunikative redskaber (fra RBL), så konflikter (både indre og ydre) i enhver sammenhæng, bliver overskuelige, konstruktive og sunde. Redskaberne er nemme at forstå og kan nemt tilpasses den unges behov, så det bliver så nemt som muligt at bruge. Læs mere om RBL her.
I processen oplever jeg ofte at barnet/den unge vokser enormt, og udvikler et helt fantastisk mod til at gennemføre det hun/han har sat sig for, uanset alder. Og udvikler en utrolig empati og evne til at reflektere over sig selv og andre, på en rigtig kærlig måde. Uden at blive drænet.
Mine klienter fortæller bl.a. at de får øget energi, generelt er gladere, forstår sig selv bedre, at forholdet til forældre, søskende og venner forbedres.
Så kunne du tænke dig at hjælpe dit barn med at få mere balance i livet, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere information, eller for at booke en tid HER.
Se også Be-T(w)een – Trivselsforløb for unge mellem 10-16 år.